Min dag som bryllupsfotograf - din store dag!
At være bryllupsfotograf indeholder mange forskellige ting; smukke øjeblikke, intense følelser, skrøbelighed, og nærvær. Hver bryllupsdag er unik, og som fotograf er jeg ofte den, der indfanger disse uforglemmelige øjeblikke og følelser. I det næste lille skriv, tager jeg dig med bag kameraet og deler mine personlige oplevelser, som bryllupsfotograf. For mig er det afgørende at være forberedt, da bryllupper er fyldt med spontane øjeblikke, der kræver øjeblikkelig handling. Når jeg ankommer til bryllupsstedet, er der allerede spænding i luften, og jeg skal være klar til at fange magien med det samme jeg træder ind i lokalet.
Min start:
En typisk dag begynder tidligt om morgenen, hvor jeg pakker mit udstyr og dobbelttjekker alle detaljerne til shootet; er alt med i tasken, har jeg husket nødvendige objektiver til de forskellige situationer og stilarter brudeparret ønsker sig, er batterier fuldt opladt, er der styr på bryllup fotoshoot location, holder vejret egentlig, og har jeg den der lille vigtige seddel med - min liste med ønskede skud for dagen?
Vielsen:
Bryllupsbillede 2023
Så går turen til selve bryllupsceremonien. Jeg ankommer i god tid inden brylluppet starter, fornemmer kirke/vielses rummet, mærker stemningen og forventningsafstemmer endda måske med præsten omkring vielses billeder + billeder under udgang hvis det virker nødvendigt. Under brudens indgang, og mens parret bliver viet, forholder jeg mig ude af fokus men tager selvfølgelig de nødvendige billeder af stemningen, familien der ser med, rummet, præsten, og selvfølgelig bruden og gommen, vielsesringene og kysset.
Udgang og familiebilleder foran kirken:
Så snart vielsen er færdig, står jeg klar med kameraet ved udgangen af kirken / vielses rummet og fanger den langsomme og stemningsfulde udgang fra kirken, familien der spændt ser på, og brudeparrets stolte udtryk. Foran kirken tager jeg stemningsbilleder af lykønskende familie og venner, helt indtil folk bryder op. Nu går turen ofte til bryllupsreception og bryllupskage udskæring.
Blomster Buket 2023
Reception og bryllupskage udskæring:
Under receptionen tager jeg billeder af bryllupskage, og seve rummet. Herefter løber jeg ofte rundt og fanger stemninger, fra familie og venner som snakker sammen hist og her. Når kagen skal skæres retter jeg kameraet mod parret.
Brudebilleder og bryllupsportrætter:
Brudepar billeder Nanna og Kasper 2023
Som det sidste har jeg ofte brudeparret en lille times tid alene (alt efter aftale selvfølgelig) på en-to bryllups locations. På den valgte bryllups location, står jeg som bryllupsfotograf klar, mens brudeparret forsøger at finde ro efter vielse og reception - der sker ofte meget på én dag, og vi skal ofte sammen finde plads og ro til de flotte bryllupsportrætter. Når vi er klar, guider jeg parret gennem poseringerne og planerne for dagens shoot, og det ender altid med at være afslappende, sjovt, og super stemningsfuldt. Her er der nemlig plads til nærvær, lidt alenetid og ønsker fra parret til deres par billeder. Når parret er tilfredse, lister de tilbage til festen og jeg vender næsen hjemad.
Redigeringen og udvælgelsen:
Det sidste, og ofte mest tidskrævende arbejde, er udvælgelsen og efterredigeringen af bryllupsbillederne. Jeg syntes hver bryllupshistorie fortjener en særlig omhu, når det kommer til efterbehandlingen. Farver, lys og komposition spiller en afgørende rolle i at skabe de endelige bryllupsfotos, som parret vil gemme resten af deres liv. Derfor bruger jeg al den tid der skal til, på at få parrets bryllupsportrætter til at shine - og der er selvfølgelig altid plads til rettelser og ønsker til de valgte portrætter.